Øreringe

En sjælden gang i mellem, når jeg har tid, overskud og “føler” kreativiteten og inspirationen, får jeg lavet lidt smykker herhjemme. Her får I en lille smagsprøve på nogle af de øreringe, jeg har kreeret.

Øreringe i forgyldt sterlingsølv.

Processed with VSCOcam with f2 preset

Kædeøreringe i forgyldt sterlingsølv med shellpearls.

Gennem mit arbejde i branchen, må jeg nok indrømme, at jeg er en kende materialesnobbet. Jeg foretrækker at arbejde i ordentlige materialer, som fx sterlingsølv og ædelstene, især til øreringe. Det kan dog hurtigt udvikle sig til en dyr hobby, så de senere år har jeg valgt at gå på kompromis med mine principper og bruger lidt billigere materialer. Jeg har indset, at når man som jeg mest af alt laver det for at holde skabertrangen i skak, for at have til lidt gode venindegaver og ikke sælger på fast basis, så bliver jeg nødt til at holde igen med udgifterne. Da jeg var yngre, var min mor og jeg tit på diverse markeder om sommeren, hvor hun solgte sit glaskunst og jeg solgte mine smykker – så dengang kunne jeg godt “tillade” mig at være lidt mere kræsen.

I dag er det vigtigere for mig at kunne lave et smykke, som folk har lyst til at gå med her og nu. Så får de nogen gange et smykke lavet i lidt dårligere materialer, til gengæld er det så billigt at det er ok, hvis det ikke holder hele livet. Det svarer vel lidt til at man køber sine sæsonsmykker i H&M, men vælger sine tidløse klassikere i sterlingsølv eller guld.

Processed with VSCOcam with f2 preset

 

Disse øreringe i oxideret sterlingsølv er jeg selv ret stolt af og det er bestemt ikke takket være mine yderst beskedne guldsmedeskills! Jeg lavede dem tilbage i 2010/2011, da jeg gik på et kursus en gang om ugen. Jeg var ret begrænset i mine evner udi diverse guldsmedeteknikker (min utålmodighed i forhold til præcisionsarbejdet var nok den største grund til at jeg droppede ædelsmedeuddannelsen efter grundforløbet), så jeg prøvede mig frem sådan som jeg selv synes og var ligeglad med, om jeg nu kom igennem alle de processer, man normalt bør og skal. Jeg savede og loddede løs og ud af det kom disse grafiske ørestikker, hvor jeg satte kæden fast på låsen bagpå. Dengang var sådan en detalje – og det grafiske udtryk i det hele taget – ikke kommet rigtigt frem i modebilledet endnu, i hvert fald ikke så vidt jeg husker.

Jeg hygger mig meget godt med at jeg i årene efter har kunnet se mange ting i samme stil dukke op hos de danske smykkedesignere. Det giver mig en lille følelse af at selvom mit håndværk var makværk, så fejlede designvisionen ikke noget!
Det er til dato nogle af mine absolut yndlings (fest-)øreringe, så klap på skulderen til mig fra mig (det må man godt give sig selv fra tid til anden, ikke?!).



2 kommentarer

  1. Julie wrote:

    Det må man i hvert fald! Specielt når de er så fine som dem!

Skriv et svar