Materialeprioritering

Budget smykker

Cuff bangle bracelet / Topshop stone jewelry / Earrings

 

Jeg hører til den type, der føler mig mest hjemme i og tryg ved at iføre mig små, simple smykker. Hver gang der kommer en trend med at man skal have store, chunky accessories på, kigger jeg med lange, misundelige blikke på de kvinder, der formår at bære looket. Det hænder såmænd også fra tid til anden at jeg får høvlet en ordentlig satan af en halskæde eller et par øreringe i kurven hos H&M eller Topshop, men de ender kun med at blive brugt en enkelt gang eller to. Jeg føler mig simpelthen fremmedgjort i stort bijouteri (= smykker i uægte materialer).

Sølv/forgyldt sølv

 

Det er dog en følelse, jeg ikke vil acceptere, så jeg har i tidens løb “arbejdet med mig selv” (OK, så har man åbenbart ikke vildere ting at gå op i…!) og især min materialesnobbethed. Og hvem skulle have troet, at det skulle blive, da jeg begyndte at arbejde i en juvelerforretning, der udelukkende sælger guld- og platinsmykker (dvs. ikke også sølvsmykker, som jeg også solgte før), at jeg stille og roligt vænnede mig til tanken om at bruge penge på smykker i uægte materialer?! Jeg har gransket mine holdninger og er kommet frem til at hvis jeg vil have mest muligt glæde af alle de smykkeudtryk, som verden har at byde på, så må jeg prioritere og gå på kompromis. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at man ikke bliver stenrig af at stå i butik, så mine hårdttjente håndører må blive fordelt således:

  • Klassiske og tidløse smykker for livet: massivt guld eller platin og ædelstene i god kvalitet. Jeg får tics over det, når folk ikke deler denne holdning (læs: fx forlovelses- og vielsesringe i sterlingsølv… argh!).
  • Smykker, der stilmæssigt bør holde i flere år, men nok ikke “tidløse”: sølv eller forgyldt sølv og helst ægte stene i OK kvalitet.
  • Trendy smykker, der er stor sandsynlighed for at jeg finder hæslige om et år: bijouteri til så få penge som muligt.

Sidstnævnte ville jeg aldrig kunne forestille mig at bruge til andet end ved festlige lejligheder, hvor jeg trods alt elsker at gå lidt mere amok i mine accessories.

Hvilke materialer og prisklasser prioriterer/foretrækker I, når I køber smykker?

Massivt guld
Tiffany Co gold jewelry, 51.695 DKK / Gold jewelry, 67.675 DKK / Anita Ko fine jewelry, 11.360 DKK


2 kommentarer

  1. jenna wrote:

    Jeg køber billige smykker og er egentlig ligeglad med hvad det er af materiale, bare det klæder mig. Til gengæld ønsker jeg mig altid smykker til fødselsdag og jul. Og det skal være guld :)

    • Rikke Emilie wrote:

      Fedt, Jenna! Jeg tror også, jeg skal blive bedre til at ønske mig smykker til jul og fødselsdage – på et eller andet tidspunkt må folk vel “turde” at kaste sig ud i at give mig smykker! ;)

Skriv et svar