Isager | Finderskeepers | del 2

Processed with VSCOcam with hb1 preset

 

 

Lørdag efter arbejde, skyndte jeg mig hen til TAP1, hvor Finderskeepers’ julemarked fandt sted. Jeg havde nok forventet noget mere julestemning, da jeg trådte ind i hallen. Det eneste, der umiddelbart afslørede temaet, var et enkelt juletræ og så selvfølgelig at nogle af standholderne denne gang havde udvidet sortimentet med lidt julepynt.

Ellers var det eneste, der for mig var en synlig forskel fra sommerens marked, at madområdet havde skiftet Joe & The Juice (eller var det noget andet, der lignede?!) ud med WeDoFood – NAMME, tænkte jeg… indtil jeg så at de tog 70kr for en salat… så kunne jeg godt holde min maves brokkeri om sult ud til jeg skulle hjem!

 

Nå, men jeg fandt ret hurtigt frem til Signe og hendes fine stand, hvor hun fik selskab og hjælp af en veninde. Den var helt simpelt bygget op med rene linjer, med sort som basisfarve og smukke, støvede pasteller samt beton som accenter. Hun har tidligere fået lavet to vildt flotte plakater, den ene med et billede af lyserødt røg/skyer med brandnavnet trykt nedenunder, den anden med et fint billede af skuespilleren Mia Jexen (jeps, det er hende fra 2900 Happiness!), ligeledes med navnet trykt på. For mig har særligt plakaten med Mia været det, der visuelt har hjulpet mig med at huske navnet Isager – så det er snedigt (og vigtigt) at hun bliver ved med at bruge plakaterne og postkortene som blikfang.

20141117_111431000_iOS

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Besøgsflowet havde på dette tidspunkt, cirka halvvejs, ikke været imponerende. Signe og jeg talte om, hvilke faktorer, der mon kunne være årsag til dette. Hun havde en ny placering i forhold til sidste gang, nu tættere på madområdet, hvilket jeg umiddelbart kun ser som en fordel. Men hvad med timingen, selve datoen for markedet? Det er jo slået op som et julemarked, hvor man kan købe julegaver osv., men personligt er jeg ikke i nærheden af at være klar til at købe julegaver – jeg har ikke engang lavet min egen ønskeliste endnu. Tværtimod, så går jeg i øjeblikket i totalt sparemode for at få råd til at købe julegaver om et par uger/en lille måneds tid. Men som en, der ofte ender med at købe julegaver den 20. december, så er jeg måske heller ikke den bedste at tage udgangspunkt i, der er sikkert mange derude, der er helt overskudsagtige og på forkant med juleindkøbene!

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Sidste gang havde Signe låst sine mest kostbare varer inde, blandt andet en cool knockle-ring, som hun nu også har lavet i en to-finger udgave. Denne gang valgte hun at lade den være en del af den øvrige udstilling og det har fået flere kunder til at gribe ud efter den og prøve den på. Mange af os “ser med fingrene”, så det er efter min mening en del af vejen til at få solgt et så unikt design til forholdsvis mange penge, at tilbyde kunderne at røre ved og prøve smykket på.

Som nævnt i del 1, så havde Signe også sørget for at hun bidrog til julestemningen til markedet ved at medbringe et helt nyt design, nemlig et fint lille vedhæng formet som en snebold. Inspirationen var en bærlignende ting, hun havde fundet i en have i England, som hun associerede med marcipan sneboldene, man altid spiser til jul (jeg gør i hvertfald, har endda muligvis lidt afslørende hvide læber i skrivende stund, charming!). Jeg blev meget positivt overrasket over resultatet af idéen, for er der noget, jeg synes er rigtig vederstyggeligt, så er det alt for overgjorte “symbol-smykker”, som fx et julehjerte som ørering, en julekugle med tilhørende sløjfe som vedhæng osv. Signe er tydeligvis enig og jeg synes, hun har løst udfordringen fantastisk godt. Vedhænget så så fint ud (råt og sødt på én gang), som det hang i en lang kæde om Signes egen hals.

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Jeg fik også kigget lidt nærmere på hendes øvrige designs, som jeg har set et par gange før (og ejer jo som nævnt også et par af hendes ørestikker). Alligevel opdagede jeg denne gang flere detaljer, som jeg ikke havde lagt mærke til før. Signe har flere gange fortalt mig at hendes styrke men også udfording ligger i at hun er ekstremt detaljefokuseret og perfektionistisk (ahem… lyder umådeligt, som noget jeg selv kender). Da jeg kiggede nærmere på især hendes ovale creoler, så jeg, hvad hun mener. Hvad jeg først havde set som en almindelig – flot, men dog ret almindelig – creol, så jeg nu som et noget mere gennemtænkt design. De er ikke bare “lige op og ned”, de har fine små stræk og forskelle i tykkelsen og højden. Det er dén slags detaljer, der adskiller Signes designs og håndværk fra en del af de øvrige smykkedesignere på Finderskeepers, men det kræver altså lige at man kigger en ekstra gang – med fingrene!

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Læs 3. og sidste del af “Isager-føljetonen” senere på ugen (del 1 kan læses her) – indtil da får I lige lidt cool facts om Signe og hendes brand samt lidt ekstra billeder fra Finderskeepers i lørdags.

Nyd jeres mandag!

 

Om Signe Isager

27 år

Efter at være bosat i Italien et halvt år, flyttede hun til københavn 2008, startede guldsmedeuddannelsen på teknisk skole samme år.
Under og efter grundforløb søgte hun lærerplads og kom i lære hos Michael Strøm i Grønnegade.
Afsluttede eksamen sommeren 2013.
Startede som selvstændig oktober 2013, i værkstedsfællesskab/butik i Valkendorfsgade.
Flyttede til værksted på Nørrebro i Stefansgade v/ Stinne Holm.
Sælger engros til Damernes Magasin og Urban Living. Udover disse sælger Signe direkte fra eget værksted, hvor hun også laver kundemøder osv.
Er ved at arbejde på sin hjemmeside og ønsker muligvis egen webshop.
Generelt finder Signe Isager inspiration i den nordiske kultur og fokuserer særligt på æstetik og kvalitet. Hun laver alle sine smykker selv, primært i sterlingsølv. Udover kollektionerne, tager Signe også imod særbestillinger og producerer one-of-a-kind smykker.

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset


Processed with VSCOcam with hb1 preset

Processed with VSCOcam with hb1 preset

 

 

Processed with VSCOcam with hb1 preset




Skriv et svar