Fødselsdagssøndag

I dag afsluttede jeg en lang arbejdsuge med familiefødselsdag hos min søster. Det var vildt hyggeligt og tiltrængt at slappe lidt af og fylde løgneren med kage, cookies og ikke mindst farmands (og verdens bedste) boller i karry!

Jeg fik hapset et par billeder af nogle af de smykker, vi havde på.

Min kusine Marianne med tre generationers vielsesringe på.

Tre generationers vielsesringe.

Min kusine Marianne havde disse tre guldringe på, som har tilhørt henholdsvis hendes mor, bedstemor og oldemor. Hun havde overvejet at få lavet dem om til et samlet smykke, men da de alle tre er graveret indvendigt, besluttede hun at lade dem være, som de er. Jeg synes det er så hyggelig en detalje og det ser drøngodt ud at de tilsammen ligner én bred ring (ja, jeg har et crush på brede guldringe i øjeblikket!).

Havde selv 3 tynde guldarmbånd på.

Havde selv 3 tynde guldarmbånd på.

Min og min søsters hænder.

Min og min søsters hænder.

Min søster og jeg havde lige et ømt moment her, hvor vi holder i hånd. Hun har sit fine, nye tahitiperlearmbånd på, som hun fik i fødselsdagsgave. Udover disse armbånd havde jeg selv mine nye øreringe på fra Plateaux, som har høstet vildt mange komplimenter her over weekenden.

I morgen mandag har jeg fridag, hvor jeg vil se, om jeg kan finde på en DIY at lægge op her på bloggen. Nu: mere søndagsafslapning!



2 kommentarer

  1. Jenna wrote:

    Dejligt indlæg, og hvor er det dog smukt med din kusines samlet 3 generations ring <3

Skriv et svar