Farmors collier

Mit første minde om smykker er fra da jeg som helt lille fik lov at lege med min farmors smykkeskrin. Min søster og jeg legede altid juvelér med et helt særligt sæt, et demi parure bestående af et hvidguldsdiamantcollier og tilhørende diamantøreklips. Da min farmor gik bort, arvede jeg sættet, men har nu kun collieret tilbage. Og hvem skulle have troet, det var såmænd hverken lavet i hvidguld eller sat med diamanter – jeg ved faktisk ikke engang præcist, hvad det er lavet af, men det er i hvertfald ikke af noget som helst kostbart. Men det gør ingenting, for det er stadig ét af de allervigtigste smykker i min samling, selvom jeg aldrig går med det.

I vores familie har vi en rigtig god, retfærdig og hyggelig måde at fordele arvesmykker på. Da min farmor døde for efterhånden rigtig mange år siden, fik min ældste faster til opgave at fordele smykkerne til os kvinder i familien ved særlige lejligheder. Så til hver af mine store livsbegivenheder har jeg fået et smykke, som min faster har udvalgt specielt til mig. På denne måde har vi undgået risikoen for diskussioner og interne kampe om de enkelte smykker og min farmors minde bliver “forlænget” på en rigtig hyggelig måde, når vi modtager et smykke, vi enten aldrig havde set før, eller havde glemt eksisterede. Metoden er selvfølgelig også forholdsvis nem at udføre fordi min farmors smykkeskrin ikke indeholdt noget af særlig stor værdi – havde der været en 2 carat diamantring iblandt, havde historien nok været en anden!

farmors collier 2

Halskæden, jeg arvede fra min farmor. Det første smykke, jeg kan huske.

farmors collier

Halskæden, jeg arvede fra min farmor. Det første smykke, jeg kan huske.

Rikke hos farmor

Mig som lille, på besøg hos farmor.



Skriv et svar